Warning: Declaration of Suffusion_MM_Walker::start_el(&$output, $item, $depth, $args) should be compatible with Walker_Nav_Menu::start_el(&$output, $item, $depth = 0, $args = Array, $id = 0) in /var/www/iolr.dk/public_html/wp-content/themes/suffusion/library/suffusion-walkers.php on line 0
jun 062018
 

 

Kære alle erhvervsdrivende, kreative folk, ildsjæle og andre engagerede og dejlige mennesker i og omkring Idestrup.

 

Nu nærmer tiden sig for Idestrup Late Night 2018, som i år er planlagt til lørdag d. 30. juni.

 

 

Vi har efter flere ønsker, både fra erhvervsdrivende og beboere, valgt at rykke Late Night til lørdag som et forsøg. Og det er faktisk, fordi I har være så gode til at skabe aktiviteter! For folk synes efterhånden, at det er svært at nå at opleve det hele på en fredag eftermiddag/aften. Det blev lidt presset at nå hjem fra arbejde, børnene blev trætte og der var så mange spændende ting. Så som et forsøg i år, bliver det i stedet om lørdagen.

 

Vi håber, at vi igen i år kan få lavet en folder, som viser sted og tidspunkt for alle aktiviteterne. Derfor har vi brug for, at I melder tilbage hurtigst muligt (og senest d. 8. juni), med hvad og hvornår I har åbent og om der er særlige tilbud, konkurrencer, aktiviteter og tidspunkter, som skal fremhæves. Vi vil rigtig gerne hjælpe med at få koordineret tidspunkterne, så ikke alting sker samtidig, men I er selvfølgelig også velkomne til selv at snakke sammen .

Det kunne for eksempel være rigtig fint, hvis Forsamlingshuset og Pitstop indbyrdes aftaler, hvem der har tilbud på mad til frokost og aftensmad. Eller at firmaerne omkring Tangetvej sammen aftaler, hvad der skal ske og hvem der deltager med hvad. Det ville være en stor hjælp.

Vi vedhæfter oversigt over firmaer og kontaktoplysninger.

 

På nuværende tidspunkt ved vi, at følgende ting sker:

  • Loppemarked ved B1938 kl. 10-14
  • Indvielse af kunststofbane med diverse opvisninger, B1938, kl. 14-16

 

Hvis I hører om nogen, kender nogen eller samarbejder med nogen, som gerne vil deltage, enten som erhvervsdrivende eller på hobby-basis, så giv dem endelig denne mail, eller planlæg noget sammen med dem. Vi vil gerne hjælpe med at finde plads til alle, som har noget nyt og spændende at byde ind med.

Og hvis vi har glemt nogen, så giv endelig både dem og os besked.

 

Hvis der er nogen af jer, som kunne være interesserede i at bidrage til produktion og trykning af folderen, så vil vi blive rigtig glade, både for hjælp til den grafiske opsætning og bidrag til udgifterne. Alt modtages med kyshånd

 

Vi plejer at stille flag op ved alle indfaldsveje til byen, men i år ramler vi sammen med DM i cykling, som afholdes i Guldborgsund Kommune fra torsdag til søndag. Det er derfor ikke muligt at låne fødder/holdere til flag af kommunen, ligesom vi plejer. Flag, flagstænger og sandsække har kommunen dog rigeligt af. Hvis der er nogen, som har verdens bedste idé til en alternativ løsning, eller kan fikse 30 robuste holdere til flagene, vil vi rigtig gerne høre fra jer.

 

Vi håber på mange tilmeldinger fra jer igen i år. Husk at melde tilbage senest d. 8. juni.

 

I år vil den primære kontaktperson på Late Night være Anja Folkvard Petersen. Vi prøver at frede de personer, som allerede er fyldt op med opgaver omkring færdiggørelse af Pitstop Idestrup.

 

Festlige hilsner fra Idestrup og Omegns LokalRåd

Thomas Sembach Hansen