
Pressemeddelelse
Det spøger i Idestrup på kroen!!
Idestrup Dilettant er i fuld gang med at øve til årets dilettantstykke ”Ånden i glasset på Von Bastians kro ”, som opføres den 25., 27. og 28. oktober i Idestrup Forsamlingshus.
Der er igen i år lagt op til fornøjelige aftener med de aktive folk i Idestrup Dilettant Forening. Der bliver øvet på livet løs i Forsamlingshuset hver onsdag aften, og instruktøren Grete Herskind lover, at alt er klappet klart til opførelsen sidst i oktober måned.
Stykket foregår på kroen, der netop er blevet overtaget af Frede og Olivia von Bastian. Det nye værtspar vil ændre den gamle landevejskro til en gourmet restaurant – men har de mon taget højde for historien på kroen!! – det forlyder jo, at det spøger på kroen. Kan de få Von Bastian kroen til at blive en succes og være med i en TV-udsendelse? Og hvordan kan de nye gourmet gæster på kroen spille sammen med landevejskroens stamgæster! Jo, der er lagt op til nogle fornøjelige timer, når trådene skal redes ud.
Stykket spilles den 25. oktober for pensionister og igen fredag den 27. oktober, hvor Carsten i Forsamlingshuset serverer stegt flæsk og persillesauce kl. 18.00 Pris voksne: kr. 175,00, børn u/12 år kr. 75,00 eller kaffe/kage fra kl. 19.30. Pris voksne kr. 100,00 og børn u/12 år kr. 50,00.
Lørdag den 28. oktober er der buffet kl. 18.00, og efter forestillingen er der dans med orkestret REPLAY. Pris voksne: kr. 275,00.
Bandet er top-tunet med lækker musik – gammelt og nyt – ROCK, POP og SOUL samt et meget bredt repertoire, der fremføres af både en mandlig og en kvindelig sanger. Alle uanset alder kan få en svingom! Så mød op i Idestrup Forsamlingshus og få en hyggelig aften med naboer, venner og familie.
Billetter købes hos Susan Fiskbæk alle hverdage fra den 1. – 19. oktober på tlf. 2277 7053
Idestrup, september 2017
Idestrup Dilettant Forening
Yderligere oplysninger:
Instruktør Grete Herskind, tlf. 2083 6413
Medvirkende:
Gertrud Jensen Annegrethe Nielsen
Gudrun Ramussen Anne-Birthe Myrholt
Frede von Bastian Erik Herskind
Olivia von Bastian Lene Christensen
Rosa Kvarts Susan Fiskbæk
Ole ”Ornemand” Olsen Poul Wagner
Spøgelset Christina Fiskbæk
Instruktion: Grete Herskind
Sufflør Marianne Olsen
Scene, kostumer, lys, lyd Henning Jensen m. fl.
Sminke Susan Fiskbæk m.fl.
Administration, billetter Susan Fiskbæk